Byrådspolitikere i Guldborgsund Kommune på tværs af de stående udvalg inviterer til en åben dialog om børn og unges fritidsliv. | Sammen om børn og unges fritidsliv Hvordan skaber vi de bedste muligheder for, at alle børn og unge i Guldborgsund Kommune kan blive en del af et meningsfuldt f

Kan du ikke læse nyhedsbrevet? Se det online

 
Gruppen

September 2026

Kom og vær med til at debatere fritidsliv for Børn & Unge i Guldborgsund.

Sammen om børn og unges fritidsliv

Hvordan skaber vi de bedste muligheder for, at alle børn og unge i Guldborgsund Kommune kan blive en del af et meningsfuldt fritidsliv og stærke fællesskaber?

Byrådspolitikere i Guldborgsund Kommune på tværs af de stående udvalg inviterer til en åben dialog om børn og unges fritidsliv.

📅 Tirsdag den 6. oktober 2026 kl. 19.00📍 Stubbekøbing Gl. Rådhus

Børn og unges hverdag følger ikke vores politiske udvalg. Trivsel, skole, familie og fritidsliv hænger sammen. Derfor har vi brug for at tænke og handle på tværs.

Fritidslivet er mere end én ting

Trivselskommissionen peger på, at børn og unges fritidsliv har stor betydning for deres trivsel, udvikling og oplevelse af at høre til.

Det handler om idræt og foreningsliv, men også om kunst og kultur, frivillighed, fritidsjob, leg, bevægelse og trygge og inkluderende fællesskaber.

Kommissionens anbefalinger peger blandt andet på, at:

  • alle børn og unge bør have en fritidsaktivitet sammen med andre

  • flere børn og unge skal have adgang til fritids- og foreningslivet

  • samarbejdet mellem skoler, SFO'er, fritidstilbud og foreningslivet skal styrkes

  • fællesskaberne skal være trygge og inkluderende

  • flere børn og unge skal møde kunst og kultur

  • flere unge skal have mulighed for fritidsjob og et godt første møde med arbejdsmarkedet

  • flere børn og unge skal få erfaring med frivillighed

  • leg, fysisk aktivitet og bevægelsesglæde skal fylde mere.

Men hvad betyder det for os i Guldborgsund Kommune?

Det vil vi gerne høre jeres perspektiver på.

Derfor inviterer vi forældre, børn og unge, foreninger, klubber, skoler, SFO'er, kulturaktører, sociale tilbud, erhvervsliv, frivillige, fagprofessionelle og andre med interesse for børn og unges fritidsliv til en fælles samtale.

 

Vi inviterer ikke, fordi vi allerede har svarene.

Vi inviterer, fordi vi gerne vil lytte.

 

Netop nu arbejder de politiske udvalg med handleplaner, der skal sætte retningen for de kommende års indsatser. Derfor er tidspunktet også det helt rigtige til at komme med jeres erfaringer, idéer og perspektiver.

Hvad fungerer allerede godt? Hvem har vi svært ved at få med? Hvilke barrierer skal vi fjerne? Og hvad skal vi gøre mere af – eller gøre anderledes?

Vi tror på, at vi sammen kan skabe endnu bedre muligheder for, at børn og unge i hele Guldborgsund Kommune finder et sted, hvor de kan være med, bidrage og høre til.

Vil du være med til at påvirke, hvilken vej vi skal gå? Så mød op og vær med i samtalen.

Vi glæder os til at se jer.

På vegne af byrådsgruppen 

Katrine Burmann