Overvejer du at stille op til kommunalvalget i november i år? Er du i tvivl om hvad arbejdet som lokalpolitiker består i? Onsdag den 5. Februar kl. 19.00 kan du møde Borgmester Simon Hansen og byrådsmedlem Katrine Burmann, som vil forsøge at give en indflyvning i hvad jobbet som byrådsmedlem består i. Simon har siddet med i Guldborgsund kommunes byråd siden 2011, Katrine har siddet med siden 2022 - begge vil fortælle om hvad deres job består i og hvilke erfaringer de har gjort sig. Er du nysgerrig på at hører mere - så tilmeld dig til Christian Sjellborg på chr.sjelborg@gmail.com.
I dag rykkede vi (den socialdemokratiske byrådsgruppe) vores gruppemøde lidt længere nordpå, nærmere bestemt til Christiansborg. Vi havde fornøjelse af en god orientering og debat med Gruppeformand Leif Lahn, om den aktuelle politiske situation, tanker omkring det kommende kommunal- og regionalvalg, drøftelser om blandt andet beskæftigelse, grøn trepart, ligestilling, udligning og ældrereform. Vores lokale folketingsmedlem Thorkild Holmboe-Hay gav os en formidabel rundvisning i hele det politiske “værksted”/ demokratiske højborg. Og selvfølgelig fik også drøftet lokale indsatser, og forberedt os på kommende lokale møder. Tak til verdens bedste byrådsgruppe for altid godt selskab