Oversigt
Forside
Arrangementer
Bestyrelser
Byrådsgruppen
Kandidater
Nyheder
- A-visen
- Videoklip
- Lolland-Falster Nyt
Bliv medlem
Nyhedsbrev
Links
Kontakt

Arrangementer
Sept. 2010
M T O T F L S
 
 
1
2
 3 
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
 
 
 
  Se oversigt...
Velkommen til Socialdemokraterne Guldborgsund
 

Helles skattesag


4. aug 10 17:40 Hvad er op og ned. Læs Helles brev

Kære Socialdemokrat

I de seneste uger og dage har der været stort fokus på min mands skatteforhold og mine oplysninger til Justitsministeriet. Som I sikkert ved, er jeg meget ked af denne sag, fordi den naturligvis får mange til umiddelbart at se kritisk på mig og vores parti. Jeg er klar over, at I derude står på mål for partiet og hører kritikken. Jeg vil derfor i denne mail give et samlet billede af sagen.

Det siger sig selv, at jeg beklager sagen og også bebrejder mig selv, at jeg ikke har været mere omhyggelig med oplysningerne om, hvordan vi lever.

Som I ved, er vi en usædvanlig familie. Stephen er britisk statsborger og arbejder i udlandet. Tidligere arbejdede han for den britiske kulturinstitution British Council i forskellige lande. Nu arbejder han for organisationen World Economic Forum i Schweiz. Vi ønsker naturligvis at være sammen i vores fælles hjem på Østerbro, når vi har muligheden for det - og det vil sige i weekenderne. Det kan ikke altid lade sig gøre på grund af Stephens arbejde. Særligt i 2009 med et helt nyt job har han haft meget at se til.

Stephens ansættelsesforhold har også betydet, at han indtil nu ikke har betalt skat i Danmark. Da han frem til 2009 arbejdede for British Council, betalte han skat i Storbritannien, helt efter reglerne for den type stilling. Da han fra 2009 fik job i Schweiz, betalte han naturligvis skat i det land, hvor han bor, arbejder og opholder sig mest. Vi er overbevist om, at alle regler er fulgt til punkt og prikke. Det samme er vores revisor, som er den eneste af alle de mange eksperter, der har udtalt sig, som rent faktisk har kendskab til alle fakta. Vi har nu sendt alle oplysninger til SKAT, der så må vurdere sagen.

Vi har dog også tilkendegivet, at Stephen under alle omstændigheder agter at betale skat i både Schweiz og Danmark. Vi ved nu, at man kan betale skat i begge lande. Stephen har indleveret en selvangivelse for 2009 rettidigt, og der er derfor ikke tale om, at vi betaler skat med tilbagevirkende kraft. Det er derfor også helt urimeligt, når Venstre taler om skattesvig og torskegilde.

I de seneste dage er der så opstået en debat om en mail, jeg har skrevet til Justitsministeriet. I mailen ansøger jeg om, hvorvidt Stephen, som udenlandsk statsborger, kan få lov til at stå som medejer på vores bolig. Da jeg skrev brevet til Justitsministeriet, gjorde jeg en sløset fejl ved at skrive, at Stephen opholder sig i Danmark hver weekend. Det var et hurtigt formuleret forsøg på at anskueliggøre vores livsform. Det er klart, at det ikke var formuleret tilstrækkelig omhyggeligt. Det skal jeg være den første til at beklage, og jeg vil naturligvis også rette det over for Justitsministeriet.

Da Justitsministeriet senere bad mig uddybe, i hvor mange år vi har arrangeret os sådan, svarede jeg tilbage, at vi har levet sådan siden 2004. De spørger mig således ikke om antallet af weekender, men om antallet af år. BT og andre har derfor ikke ret, når de siger, at jeg gentager fejlen fire dage senere.

Mange har spurgt, hvorfor min mand og jeg ønsker, at vi begge skal stå på skødet. Der er ingen økonomiske fordele forbundet med det, men vi har som andre ægtepar syntes, at det vil være mest regulært og trygt. Vi fik tilladelsen, men har endnu ikke benyttet os af den.

I det hele taget nager det mig meget, hvis nogen tror, at vi bevidst har forsøgt at snyde for egen vinding. Derfor er det også vigtigt at få sagt, at der ikke er nogen økonomisk vinding ved, at Stephen bliver medejer af vores hus, og at vi naturligvis har fulgt alle skatteregler til punkt og prikke. Jeg har begået en fejl, men det var en sløset fejl. Ikke en forsætlig fejl.

Jeg har også forsøgt at være meget åben om hele sagen og forklare mig, så godt jeg kan.

Mange har sendt mig hilsener de seneste par dage, og jeg vil gerne takke for jeres støtte og den opbakning, jeg i det hele taget får fra partiet. Det betyder meget.

Jeg håber, vi snart får mulighed for at tale politik igen. Danmark har brug for en ny regering, og vores indsats i de kommende måneder er afgørende for, om det lykkes.

Mange hilsener

Helle 

 

 


Nyheder
Ny stor socialdemokratisk partiforening
Torsdag aften blev tre socialdemokratiske partiforeninger til een med Bo Abildgaard som formand, Henning Jensen som næstformand og Martin Pedersen som kasserer.
Læs mere
Nye manipulationer
Midt i den proces får regeringen en nyhed om at Mette Frederiksen, som i forvejen er Venstres ynglingsaversion, har flyttet sin datter fra folkeskolen i Ballerup til en privatskole. Mette Frederiksen vil ikke sværte folkeskolen til, men oplyser blot, at det har været nødvendigt.
Læs mere
Sydfalster Partiforening klar til fusion
På en ekstra ordinær generalforsamling her til aften, har en enig generalforsamling for anden gang vedtaget at fusionere med Nykøbing og Guldborgsund Øst. Alle formailier er hermed overholdt for Sydfalsters vedkommende.
Læs mere
Slut med dårlige håndværkeraftaler
Det skal være slut med håndværkere, der løber fra aftaler, og regninger, der ender langt over den aftalte pris. Der er behov for ny lovgivning og klare regler på håndværkerområdet.
Læs mere
Fra passiv til aktiv socialpolitik
Socialpolitikken er stadig for passiv i Danmark, og det er nødvendigt, at flere mennesker får lov til at være en del af arbejdsmarkedet.
Læs mere
Den forbeholdne lille Lars
Det er i strid med Danmarks interesser, når Statsministeren ikke tør investere politisk kapital i her og nu at komme af med rets- og forsvarsforholdene. Det er direkte stupidt at han afskærer sig herfra ved - sammen med DF- at holde liv i en lille falsk demagogisk udlændingepolitisk skræmmekampagne.
Læs mere