|
Nyhedsbrev fra Byrådsgruppen
VELKOMMEN 2023
Kære partifælle
Først og fremmest håber jeg at du og din familie er kommet godt ind i 2023.
Vi har netop rundet det første år med en Socialdemokratisk Borgmester. Et år som på mange måder har været præget af, at vi som ny gruppe, med Simon Hansen for spidsen af hele byrådet, har skullet lærer hinanden at kende, vores nye roller, samt selvfølgelig arbejdet med at sætte vores socialdemokratiske mærkesager på den politiske dagsorden.
Vi er en god blandet gruppe, som repræsenterer diversiteten af kommunens borgere. Vi håber at I vil stifte endnu mere bekendtskab med gruppen de næste par år. Som man har kunnet følge med i, har vi i gruppen været ramt af en længere sygemelding fra Dorthe Sølling. Dorthe har efter hårde overvejsler og drøftelser med gruppeledelsen, nu valgt at trække sig permanent fra det kommunalpolitiske arbejde. Som gruppe er vi meget kede af, at vi nu skal undvære Dorthe i gruppen.
Men vi trøster os ved, at vi stadig har dig som partikammerat og vi glæder os over, at du har tilbudt din assistance i forhold til sparring. Vi sender de bedste tanker mod Dorthe, I håbet om lindring og bedring.
Gruppen består derved af:
- Simon Hansen, Borgmester og formand for Økonomiudvalget
- Britta Lange, Socialudvalgsformand
- Katrine Burmann, Medlem af Økonomiudvalget og Næstformand i Landdistrikter, Kultur og Fritid (Gruppeformand)
- Kathrine Brønnes, Næstformand for Ældre- og Omsorgsuvalget
- Dennis Fridtjof, Medlem af Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget, Formand for §17,4 udvalget
- Ole Bronné Sørensen, Medlem af Teknik, Klima og Miljøudvalget, Formand for Forsyningen
- Martin Pedersen, Medlem af Børn og Ungeudvalget og Medlem af Ældre og Omsorgsudvalget.
- Henning Tønning, Medlem af Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget, Medlem af Børn og Skoleudvalget, Medlem af REFAs bestyrelse
- Yavuz Sari, Medlem af Byrådet og medlem af Socialudvalget
Ved årsskiftet mødtes byrådsgruppen for at lave en status på året der gik. Byrådsgruppen er bredt enige om, at vi har en vision om at gøre vores politiske arbejde, endnu mere synligt for de mange borgere, som har sendt deres stemme og derved tillid vores vej.
Vi har derfor i samarbejde med kredsformandsskabet, udviklet en kommunikationsstrategi. Strategien har til formål at gøre forholdet mellem medlem og byrådspolitiker kortere, skabe synlighed og medinddragelse mellem medlemmer og byrådspolitikkere, samt skabe vækst i forhold til interesse for partiet.
Kommunikationsstrategien er delt op fire dele.
- Medinddragelse af medlemmer via et nyhedsbrev
Du sidder nu med det første nye medlemsblad fra byrådsgruppen og kredsbestyrelsen til Guldborgsund kredsens medlemmer. Det at lave et brev, som alle forhåbentlig gider at læse, tager tid, derfor har vi valgt, at vi på skift vil deles om at lave et indlæg, som er tilpasset de aktuelle byrådsdagsordner og politiske drøftelser der foregår. Vi ønsker at kvaliteten på brevet er i orden og vi håber på forståelse for at det tager tid at strikke et blad med en vis kvalitet, derfor har vi valgt at bladet udsendes ca. hver anden måned.
VI håber I vil være med til at udvikle kvaliteten, og vi lytter gerne til konstruktive forslag til forbedringer.
- Motiverer medlemmer til at tage del i den politiske debat bl.a. via læserbreve
Ved at inddrage jer medlemmer endnu mere i det politiske arbejde, håber vi på at kunne give jer endnu mere mod til at deltage i den offentlige politiske debat, både via sociale medier og via læserbreve i f.eks. Folketidende.
- Byde ind med emner/temaer til fyraftens- og lørdags møder (både interne og åbne møder)
Vi er som gruppe repræsenteret i alle fagudvalg. Hver og en kæmper ude i fagudvalgene for et endnu bedre Guldborgsund for alle vores borgere. Vi ønsker at deltage i langt højere grad i tematiserede møder, vi deltager ikke alle hver gang, men vi vil med stor umage forsøge at deltage talstærkt og varieret til alle møder. De forskellige møder skal skabe grobund for debat og dialog til gavn for os alle.
- Synlighed på sociale medier til alle borgere
I første omgang vil vi bruge Facebook endnu mere, både vores private, men også den side der hedder Socialdemokratiet i Guldborgsund, til at promoverer vores politiske arbejde. Senere vil overveje mulighederne for en instagramprofil.
Gruppen glæder sig til det fremadrettede arbejde og til de mange drøftelser vi skal have. Men vi står også over for nogle år, hvor vi er nødt til at træffe nogle tunge beslutninger, vi har derfor brug for jer og jeres støtte.
Rigtig god læselyst.
De bedste hilsner
Katrine Burmann
Gruppeformand for Den Socialdemokratiske byrådsgruppe
bykb@guldborgsund.dk / 25 18 29 01
|