Kære partifælle Så er det tid til nyt fra Den Socialdemokratiske byrådsgruppe. Vi håber I synes om vores nye initiativ, hvor vi hver anden måned vil komme med l

Kan du ikke læse nyhedsbrevet? Se det online

Nytårskur

April 2023

Byrådsgruppen er i fuld gang med opgaverne

Kære partifælle

Så er det tid til nyt fra Den Socialdemokratiske byrådsgruppe. Vi håber I synes om vores nye initiativ, hvor vi hver anden måned vil komme med lidt nyt fra os til jer.

I dette brev får I lidt indsigt i Socialudvalgets arbejde. Vi ser ind i nogle kommende år, hvor vi skal tænke nyt, hvor vi skal investere i mennesker og finde nye måder at løse mange opgaver inden for velfærdsområdet. Dette vil vi komme meget mere ind på i løbet af sensommeren.

15. maj afholdes der medlemsmøde omkring den kommende boligpolitik, som vi på nuværende tidspunkt arbejder med. Der kommer snarest muligt en officiel invitation, men kryds allerede nu aftenen af.

Inden vi går på sommerferie, vil der komme endnu et nyhedsbrev, som vil have fokus på Dennis Fridtjofs arbejde, som formand for udvalget det gode børneliv.

Rigtig god læsning – jeg håber vi ses på Døllefjelde Musse markedet.

De bedste hilsner

Katrine Burmann

Gruppeformand for Den Socialdemokratiske byrådsgruppe

25 18 29 01 / bykb@guldborgsund.dk

Åbent borgmesterkontor

Som et nyt initiativ, rykker Borgmester Simon Hansen, rundt i kommunen og åbner døren til at snakke med alle.

Indtil videre har Simon med stor succes været på besøg; 
  • 21/9 Nysted, Biografen
  • 25/10 Sakskøbing, Sportscentret
  • 19/12 Stubbekøbing, Mælkebøtten
  • 24/1 Nørre Alslev, Folkets Hus
  • 27/2 Nykøbing, Østerbro, Kulturfabrikken

Næste gang bliver: 

25/4 Nykøbing, Nørrebro, eget kontor på Rådhuset

Initiativet forsætter også efter sommerferien.. hvor turen går, må i vente spændt på, men vi skal promovere dagen her.

Socialpolitik

Kære Alle Sammen

Så blev det vores tur til at beskrive, hvad vi som socialdemokratiske byrådsmedlemmer beskæftigere os med i Guldborgsund Kommunes socialudvalg.

Vi har sammen med vores 5 øvrige udvalgskollegaer i starten året mødtes og har besluttet os for at vi i år vil have fokus på at få revideret kommunens socialpolitik. I dette link kan du læse hele vores udvalgsstrategi for socialområdet; https://www.guldborgsund.dk/media/wzel43yp/udvalgsstrategier-2022.pdf

I tråd med vores udvalgsstrategi, så vil vi som samlet udvalg indbyde alle borgere, pårørende og intressenter til dialogmøder i gennem året , der skal munde ud i at vi i december 2023 vil fremlægge en ny og tidssvarende revideret socialpolitik.

I Socialdemokratiet Guldborgsund Kommune har vi allerede nu afholdt to åbne møder, hvor vi har startet diskussionen om retningen for socialpolitikken, stor tak til alle jer som deltog.

Flere gav på sidste møde udtryk for at de gerne så at vi fortsatte samtalen. Så derfor barsler vi med at afvikle et 3.møde. Her vil der ikke blive tale om et åbent møde, men et mere klassisk A-medlemsmøde. Vi vil forsøge at få det lagt i kalenderen umiddelbart efter sommerferien.

Vi skal investere i mennesker:

I dette forår vil store dele af vores investerings -og sparekatalog blive effektueret og selv om vi ser ind i besparelse, så er vi også nød til at have det fornødne politiske mod og visioner for nogle af samfundets svageste borgere.

Vi har som udvalg nærmest fra dag et, været bevidste om at vi ikke kan vende udviklingen med et fingerknips og at vi såvel demografisk, økonomisk og konstitueringsmæssigt ser ind i udfordringer.

Disse udfordringer arbejder vi konstruktivt med, også selv om vi til tider må bruge mere tid på at mane til tålmodighed blandt vores politiske samarbejdspartnere, end vi synes rimeligt at skulle bruge tid på.

I skrivende stund har vi både investeret tid og økonomiske midler i at forbedre socialområdet det være sig med fysiske forbedringer af bosteder og arbejdsforhold for de ansatte.

 Ligesom der har været gennemført diverse kurser for personalet, så de er bedre rustet til at udføre det vigtige arbejde de dagligt påtager sig.

Oprettelsen af Guldborgsund Kommunes første Udsatteråd og åbningen af det borgerdrevne værested “De Små Skridt” i Nysted og det første dialogmøde med forældre til handicappede børn, må siges at være på vores personlige top 3 over konkrete forbedrende tiltag, vi fik søsat på socialområdet sidste år.

I år ser vi ind i at Barnets Lov bliver vedtaget i Folketinget og at vi som politisk udvalg skal understøtte det vigtige arbejde ud fra et lokal politisk perspektiv. Endvidere imødeser vi, hvilke tiltag den nye regering har omkring hele hjemløse problematikken. I regeringsgrundlaget står at læse at man påtænker at ville forsætte arbejdet med “housing first”, hvilket vi herfra kun kan bifalde. Læs hele regeringsgrundlaget i dette link; https://www.regeringen.dk/aktuelt/publikationer-og-aftaletekster/regeringsgrundlag-2022/

Lokalt ser vi meget frem til at modtage anbefalingerne fra kommunes paragraf 17 styk 4 udvalg vedr. Det rige Børneliv i Guldborgsund Kommune.

Vi har i skrivende stund allerede afholdt vores først fælles udvalgsmøde med Beskæftigelsesudvalget, hvor vi havde fokus på de socialt udsatte unge og hvordan vi på tværs af udvalgene kan arbejde med at forbedre deres forhold. Det er vores håb/ ambition at vi når at afholde de første af forhåbentligt flere fælles udvalgsmøder med alle de øvrige fagudvalg i indeværende år.

Vi ser med fortrøstning ind i et socialpolitisk travlt forår/forsommer og glæder os til at få mulighed for at forsætte den vigtige samtale med alle jer om, hvordan vi bedst fortsætter arbejdet med at investere i mennesker.

De bedste A- hilsner🌹 fra

Yavuz og Britta

1. Maj og Dølle-Fjelde Musse

Vi har brug for din hjælp til 1. Maj og Dølle-Fjelde Musse

HUSK at tilmelde jer til 1. Maj og Dølle-Fjelde Musse.

Alle kan deltage og partiet har brug for hjælp på de dage, specielt på de store dage som disse.

Tilmelding kan se på:

1. Maj på Tovet          

Christian Sjelborg  chr.sjelborg@gmail.com eller på     30 28 77 79.

Dølle-Fjelde Musse  

Jonas Guldbjerg Knudsen   jonasgk1992@hotmail.com eller på 61 60 21 27

Vi ses & Snakkes ved

Kommende Arrangementer

18. April         Generalforsamling i Guldborgsund Øst

1. Maj             Nørre Alslev         Kl. 07:00 - 08:30

1. Maj             Tovet, Nyk. F.       Kl. 13:00 - 17:00

4.-7. Maj         Dølle-Fjelde Musse Marked 10:00-16:00

9. Maj             Generalforsamling i Kredsen, Byrådssalen.   kl. 19:00

15. Maj           Medlemsmøde omkring Boligpolitik

5. Juni            Grundlovsmøde, Sydstenen

9. September  Foreningeres dag - Bymidte i Nykøbing Falster