Orientering fra Borgmesteren omkring ny konstituering. | Kære medlemmer Guldborgsund Kommune står lige nu et afgørende sted. Der er mange udfordringer med at få den kommunale drift til at hænge sammen, men der er også

Kan du ikke læse nyhedsbrevet? Se det online

IMG 1173

Februar 2024 - Guldborgsund

Kære medlemmer

Guldborgsund Kommune står lige nu et afgørende sted. Der er mange udfordringer med at få den kommunale drift til at hænge sammen, men der er også muligheder for at vende udviklingen og skabe et større skattemæssigt indtægtsgrundlag for Guldborgsund Kommune.
Det kræver at vi får sat mere tempo på nogle af de udviklingsprojekter der allerede er søsat.

Derfor opretter vi et nyt udvalg i Guldborgsund Kommune: Erhvervs- og Udviklingsudvalget. Samtidig har der i den seneste uge været til turbulens i byrådet med mange partiskift.

Siden byrådet startede denne periode i januar 2022, har der været 8 partiskift og vi er gået fra 7 partier
til 11 og 1 løsgænger.

Vores samarbejdspartner Dansk Folkeparti er gået fra at have 6 medlemmer til nu kun at være 2 tilbage.
6 af byrådets medlemmer repræsenterer kun 1 enkelt mandat i byrådet. 8 repræsentere en gruppe med 2, og så er der Guldborgsundlistens 6 medlemmer og vores 9 medlemmer.

Sammen har Guldborgsundlisten og Socialdemokratiet altså de 15 mandater det kræver at have et flertal
i byrådet. Det har givet anledning til at undersøge mulighederne for et samarbejde, der kan gøre resten af denne her byrådsperiode mere stabil.

Det er lykkedes at lave en aftale der indebærer 24 af byrådets medlemmer. Det er Socialdemokratiet, Guldborgsundlisten, Moderaterne, Venstre, Konservative, SF, Enhedslisten og Liberal Alliance.

Hvis vi ikke havde indgået denne nye aftale, tror vi at vi ville se ind i at skulle kæmpe fra sag til sag i resten af denne her byrådsperiode, hvor mange afgørende sager ville ende med meget tætte
afstemninger.

Guldborgsund Kommune skal træffe afgørende beslutninger, både om den økonomiske situation men også om kommunens udviklingsmuligheder. Det er der nu et bedre grundlag for at lave nogle brede
aftaler omkring.

Det tror vi gavner både Guldborgsund Kommune og Socialdemokratiet på sigt.

I byrådsgruppen ser vi frem til samarbejdet med hele byrådet, og er glade for det nu er lykkedes at få
flere af byrådets partier til at tage ansvar for Guldborgsund Kommunes udvikling.

Simon Hansen
Borgmester

Kommende arrangementer

Onsdag den 10. april          Møde på Headspace

OBS OBS Dato rykket for kredsgeneralforsamlingen

Mandag den 29. april          Kredsgeneralforsamling

OBS OBS Dato rykket for kredsgeneralforsamlingen

Onsdag den 01. maj           Aktiviteter i samarbejde med fagbevægelsen

Torsdag den 02. maj           Repræsentantskabsmøde i Region Sjælland

Torsdag den 02. maj           Dølle marked, starter

Søndag den 05. maj           Dølle marked, slutter

Lørdag den 18. maj            Valgplakater til EP-valg hænges op